Babydan – Dan 3 Selen

dan 3 selen baby dan Vi har testet Baby Dan Dan 3 Selen, for Mammashop.dk
 
Materiale: 
Polyester, metal og plast. 
 
Sikkerhed:
Baby Dan Selen er kontrolleret af Varefakta efter nyeste standard, samt godkendt efter den europæiske sikkerhedsstandard EN 13210:2004.
Se evt. videoinstruktionen fra Varefaktanævnet i brug af barnevognssele.
 
Funktion i praksis:
Selen er udviklet og testet i samarbejde med dagplejere for at være så behagelig, brugervenlig og sikker som muligt. 
Den er derfor udformet som en blød, tynd vest med en lynlås foran som er let at håndtere. 
Det gode ved at der er brugt en lynlås er at man ikke klemmer fingrene i processen som ved almindelige klik-seler. Selen lyner oppefra og ned, hvor den så klikkes fast i en karabinhage, således at det større barn der har lært at lyne sin jakke op, ikke kan lure tricket. For det første skal lynlåsen jo lirkes ud af karabinhagen, og derefter skal der lynes i omvendt retning end man plejer – altså opad. 
Hvis man sammenligner billedet øverst med dem i galleriet nederst, kan man se at selen foran er meget mindre end bagpå hvor den også er længere. Dette er så barnet ikke mærker dumme vest-kanter når det ligger på ryggen. Stoffet er åndbart og selen passer alle barne- og kombivogne. 
 
Bedømmelse:
Dan 3 Selen er meget brugervenlig fordi den har en stor blød bagside uden kanter eller buler som er irriterende at ligge på. Lynlåsen er let at bruge for den voksne og svær at lure for barnet. Dog er der meget stof som bliver lidt for vest-agtigt og indelukket om sommeren for et svedende barn, på trods af et åndbart materiale. Til efterår og vinter er den derfor bedst egnet, hvis barnet er en svedig lille en. 
 
dan 3 selen odder vogn hvilken barnevognssele dan 3 selen odder vogn hvilken barnevognssele  
 
Ps. Vi er ikke betalt af Mammashop, vi har dog fået sponsoreret produkterne til testen. Mammashop har intet at gøre med vores evt. konkurrence-spørgsmål, dette er udelukkende til brug for Gylp&Glamour. Vores holdninger er altid vores egne, sponsorat eller ej, da vi selv udvælger vores test-leverandører ud fra vores mange kriterier til et givent produkt og forholder os konstruktivt til det testede. Vi har ingen økonomisk interesse i evt. øget salg af de testede produkter. Produkter til konkurrencer er altid sponsoreret direkte fra firmaet der ejer produkterne, til vinderen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *