Cool-Kidz – Økologisk badeserie

cool-kids økologisk badeserie til børnVi har testet Cool-Kidz – Økologisk badeserie, fra Cool-kidz.dk
 
En badeserie lavet til børn (og forældre), med fokus på et et sjovt bad med rene produkter.
 
Ingredienser:
Cool-Kidz er produkter UDEN:
Parabener, farvestoffer, kunstig parfume, silikoner, PEGs, SLS, SLES, lanolin og hormonforstyrrende stoffer. 
 
Ingredienser i de testede produkter:
Ananas Shampoo:
Vand, sulfat, supersulfat, panthenol, glycerin, citronsyreopløsning, salt, guargummi, ananasaroma og natriumbenzoat.
 
Kirsebær Badeolie:
Tyrkiskrødtolie, sulfat, glycerin, vand og kirsebæraroma.
 
Størrelse:
Alle produkterne er i 250 ml., bløde plastflasker med skruelåg og doseringsprop.
 
Funktion i praksis:
Vi kender I forvejen lidt til Urtegaarden (som producerer Cool-Kidz), da vi tidligere har forsøgt os med at lave plejeprodukter og slik med ingredienser fra Urtegaardens sortiment. Derfor virkede det ikke fremmed at afprøve økologiske hårprodukter, som også var produceret hos dem.
Cool-Kidz har fire shampoo'er med forskellige funktioner og dufte, hvoraf vi har testet én plus en badeolie:
 
Ananas Shampoo:
Vi valgte at teste Ananas varianten da denne er nævnt i diverse modeblade (brugt til voksenbrug), har en tiltalende frugt som duft og lover at være mildt rensende med antistatisk effekt, beskytte, styrke og nære hårstrået, samt efterlade det blankt og glat – lige noget der matchede vores datters behov.
Produktet er påskrevet at det er 'velegnet til langt hår', noget vi ikke fik bidt mærke i til at starte med.
Datterens (på daværende tidspunkt) fine og korte hår blev super elektrisk af shampooen og mor måtte fortsætte med at bruge den alene på sit kraftige og glatte hår – hvilket den er god til!
Vi fik begrundelsen at den ikke virker optimalt på kort og helt fint hår. 
Da vi har testet i et par måneder og datterens hår undervejs er blevet halvlangt og har fået semi-krøller, forsøgte vi igen – med resultatet glat og mindre statisk hår. Det virker altså til den hårtype det er beregnet til. 
Ananas shampoo'en er en let gullig klar gele-lignende væske, som er let at fordele og skummer passende. Den dufte fantastisk og ikke syntetisk.
 
Kirsebær Badeolie:
Vejledningen lyder således: Nænsom og mild rens, der modvirker udtørring af huden. Skumbad: Tilsæt 2-3 dråber inden der fyldes vand i karret. Badeolie: Tilsæt 2-3 dråber når der er fyldt vand i karret. 
I praksis skal vi tilsætte et ordentlig skvæt badeolie direkte under det rindende vand før skummet bliver fyldigt og dækker vandoverfladen. Så længe vandet rinder på fuld drøn så er det et dejligt skumbad fuld af bobler. De klinger dog af når vandet ligger stille igen. Det dufter himmelsk af kirsebær på en mild måde der ikke på nogen måde er krads i næsen. Skal olien bruges som fugtgivende badeolie puttes den i et fyldt kar og så flyder den gerne lidt på overfladen som andre olier ofte gør. Men den virker stadig som lovet. Desværre bliver den brugt lidt for hurtigt, som ses på billeder herunder.
 
Om ingredienserne:
– Cool-Kidz shampoo'erne indeholder sulfat og supersulfat. Sulfater er renseagenter som kan udtørre hårstrået, dog er dem Cool-Kidz bruger af den mildere type sulfater kaldet Mipa-Laureth Sulfate og Decyl Glucoside. (Decyl Glucoside – som i øvrigt er en EcoCert certificeret 'grøn' sulfat som er mildere fordi den har et højere olie-indhold end andre, hvilket gør den mindre udtørrende. Den er også i den bedre ende mht. bionedbrydelighed og kan bruges til babyer.)
Sulfater renser for snavs, fedt og stylingprodukter og får shampooen til at skumme. De er ikke noget reelt problem hvis der også er fugtgivere i shampoo'en (såsom glycerin, panthenol, citronsyre). Dog kan folk der har meget tør og kløende hovedbund have brug for en sulfatfri shampoo. (Vi har selv kløende hovedbunde herhjemme men vi har ikke problemer med Ananas Shampoo'en.)
Badeolien indeholder også sulfater, men igen i den milde ende. Her er de brugt som rensere og skummere til skumbad-funktionen og de fugtgivende ingredienser er tyrkiskrødtolie og glycerin.
Vi kunne skrive meget mere om sulfat-blandingen i Cool-Kids produkterne, men vi skåner jer for kedelig nørderi og vil bare forsikre jer om at her er tale om et mildt og godt alternativ til de mest brugte sulfater. 
– Produkterne indeholder ikke silikone, noget som vi undgår, da det ligger en hinde på hår og hovebund som ikke skylles ud med badevandet. Denne hinde kan fjernes med sulfat (såfremt der altså ikke er silikone i den sulfatholdige shampoo man vil fjerne silikonen med). Silikone er ikke miljøvenligt, men om det er skadeligt at bruge, er svært at sige. Faktum er dog at det kan give et tungt, flat og trist hår.
– Produkterne indeholder heller ikke MI, et allergifremkaldene konserveringsmiddel som også bruges i bl.a. maling. 
– Duft-aromaerne i Cool-Kids produkterne er levnesmiddelgodkendte og bruges altså også i bolcher og andre fødevarer. Skal der være duft i et plejeprodukt, så kan vi godt lide at det er en duft man faktisk kan spise. Duften klinger desuden af kort efter brug. 
 
Bedømmelse:
Cool-Kidz udstråler 'less is more', både i emballage og ingredienser, men de formår samtidig at lave et renere produkt end konkurrenterne, som fungerer lige så godt i brug. 
 
cool-kidz økologisk badeserie til børn cool-kidz økologisk badeserie til børncool-kidz økologisk badeserie til børn cool-kidz økologisk badeserie til børn cool-kidz økologisk badeserie til børn
 
Konkurrencen er slut!
Vinderen blev:
 
Test en Ananas Shampoo og en Kirsebær Badeolie, ved at besvare herunder:
1) Du kender deltagelseskravene.
2) Alder og hårtype på barn/børn. 
 
Konkurrenceregler:
Denne konkurrence er hverken sponsoreret, støttet, administreret af, eller associeret med Facebook. 
Vinderen trækkes blandt alle kommentarer herunder d. 3/8 -14. Det er tilladt at deltage en gang i eget navn og der kan deltages helt til vinderen er annonceret.
Vinderen tester produktet og ejer først dette, når det er bedømt pr. mail til Gylp&Glamour.  
Vi bruger bedømmelsen i dette indlæg. Se deltagelseskrav for vinderens testning.
 
Ps. Vi er ikke betalt af Cool-Kidz, vi har dog fået sponsoreret produkterne til testen. Cool-Kidz har intet at gøre med vores evt. konkurrence-spørgsmål, dette er udelukkende til brug for Gylp&Glamour. Vores holdninger er altid vores egne, sponsorat eller ej, da vi selv udvælger vores test-leverandører ud fra vores mange kriterier til et givent produkt og forholder os konstruktivt til det testede. Vi har ingen økonomisk interesse i evt. øget salg af de testede produkter. Produkter til konkurrencer er altid sponsoreret direkte fra firmaet der ejer produkterne, til vinderen. 
Fjern fluebenet i din kommentar for ikke at opslå på din facebook-profil.