Guide: Hvilken type ’social’ bør du følge os på?

Socials
 
Hos Gylp&Glamour har vi forskellige henseender med vores fire forskellige 'social' sider. Det er ikke ligemeget hvor du følger os, da der er lidt forskel på hvordan du vil blive updateret & hvad vi poster af nyheder & billeder. 
 
 
Se herunder hvilken 'social' type du er: 
 
facebook Den socialt aktive:
Gylp&Glamour på Facebook er for dig, der er på facebook flere gange dagligt. Du når typisk at følge med i alle venners & gruppers opslag uden problemer & går sjældent glip af en update. Du har højst sansynligt en smartphone. Du vil få alle vores nyheder & høre fra os når vi søger sparring fra læserne. Det er her du kan deltage aktivt i hvad vi tester & planlægger fremadrettet. Facebook er vores mest sociale side. Det er via facebook du deltager i alle vores konkurrencer via app'en, på fanebladet kaldet 'VIND', og direkte i opslag. 
twitter Den travle:
Gylp&Glamour på Twitter er for dig, der kan lide det kort & kontant, uden dikkedarer & uden billeder. Her vil du automatisk få en kort linje om hver Facebook update, med et link til facebook, du kan vælge at springe over – eller se nærmere på. Du vil dermed ikke gå glip af konkurrencer & tests, men undgår for meget tekst. Du er sikkert typen der har travlt. 
instagram Den kreative:
Gylp&Glamour på Instagram er for dig, der vil være med backstage. Her poster vi personlige billeder ingen andre ser, under testforløb & fra vores daglige arbejde med Gylp&Glamour. Det er her du vil se kommende testprodukter – før alle andre. (Dog kan vi ikke vise alle, da mange af vores samarbejdspartnere har launch-datoer vi gerne vil tage hensyn til & dermed ikke kan vise produkter fra, før tid.)
bloglovin Retro'en – & bloglæseren:
Gylp&Glamour på Bloglovin' er for dig, der egentlig ikke er til 'social' sider. Du er måske ikke på facebook, men vil gerne læse testene direkte fra Gylp&Glamour.dk. Du kan sandsynligvis lide at fordybe dig. Bloglovin' fungerer som en kronologisk updater for selve siden. Her vil du ikke se nogle updates fra de andre socials. Du kan bla. indstille om du vil have email-notifikationer på nye indlæg: Enten en email hver gang der er nyt på alle blogs du følger, eller samlet i én email pr. dag. Ps. Læs vores introduktion til nye Bloglovere her. 
 
Nyhedsmail-læseren:
Vi har også et nyhedsbrev – men da vi har så mange tests hver uge, kan nyhedsbrevet ikke følge med. Det er derfor ikke med faste intervaller, men udsendes når der sker noget lidt ekstra. Tilmelding til nyhedsbrev foregår fra toppen af forsiden af Gylpogglamour.dk.
 
Vi vil meget gerne høre hvor I ellers befinder jer på nettet. Hvor kunne I forestille jer at følge Gylp&Glamour & hvorfor? Kommenter herunder hvis I har lyst. Bruger I RSS? Nyhedsbreve pr. mail?