Legepladsen Volden

Kender I Legepladsen Volden på Christianshavn i København? 
Det gjorde vi ikke – før forleden!
 
Adressen er Christianshavns Vold 36. Tlf. 33 66 33 66 (i åbningstiden 10-17 tlf. 32952510).
Den ligger, som navnet antyder, på Volden og man kan komme ind til den fra flere sider. Nemmest er det at køre ad Torvegade og dreje ind ad Christianshavns Voldgade, som er gaden midt i mellem Volden og den kendte 'Huset på Christianshavn' Amagergade med de gule huse. Se kort her, eller følg med i hvad der sker på legepladsens facebook side.
 
Legepladsen er stor og der er mange forskellige aktiviteter og legestativer, delt op i rolige områder.
Stedet er bemandet alle hverdage mellem 10-17, året rundt. Vi fik en snak med den ene af de to medarbejdere, George, som var en rar og striks fyr. Han styrede med bestemt mine og godt humør at ingen børn havde en cykel for længe, så alle fik lov at prøve. Respekt for det overskud. 
Legepladsen har en urtehave med en masse børne-vandekander, et skur fuld af blomster og et skur fuld af verdens sejeste cykler i forskellige variationer. Boldbane, sandkasser, svævebane, gynger, "hamsterhjul" til børn, toiletfaciliteter incl. pusleplads, samt mulighed for at spise medbragt mad på de gamle bunkere som er lavet om til siddepladser med røde bænke. Bemærk at der ingen rutsjebane er, i så fald det er sådan en I jager. 
Institutioner er også velkomne bare de melder sig ved ankomst. 
 
Se billederne og bedøm selv. Men husk at legepladsen er en del større end billederne viser, da jeg i min lege-iver ikke nåede at fotografere den ene halvdel, som mest består af sandkasse, gynger og indhegnet boldbane. 

Legepladsen Volden Legepladsen Volden Legepladsen Volden Legepladsen Volden Legepladsen Volden Legepladsen Volden Legepladsen Volden Legepladsen Volden Legepladsen Volden Legepladsen Volden Legepladsen VoldenLegepladsen VoldenLegepladsen Volden Legepladsen Volden Legepladsen VoldenLegepladsen Volden Legepladsen Volden Legepladsen Volden

Fortæl gerne om jeres yndlings legepladser og husk at skrive hvilken by de ligger i, samt hvad de evt. hedder. 
 
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *