Nordic Comfort – JuniorDreams Silkedyne

 
juniordyne silke nordic comfort jyskVi har testet Nordic Comfort – 'JuniorDreams Silkedyne og pude', sponsoreret af Jysk.
 
Et helårs junior sæt i Mulberry silke, med SilkFX system.
 
Materiale:
Dyne:
Fyld: 100% SilkFX langfibret Mulberry silke. (Selve silken er økologisk opdrættet.) 
Bolster: 100% Bomuldscambric. Oeko-Tex 100 certificeret. 
Str. 100×140. Total fyldevægt 760. Fyldevægt 420g. Blå snorekant.
Ikke rumdelt, men hæftet forskellige steder henover dynen, så silkestykket ikke glider. 
Pude:
Fyld: 20% SilkFX langfibret Mulberry silke. 80% Silikoniserede polyester-mikrodun.
nordic comfort silkedyne junior allergivenlig oeko-texBolster: 100% bomuldscambric. Oeko-Tex 100 certificeret. 
Str. 40 x 45. Total fyldevægt 150g. Silketæthed 850g/kvm. Blå snorekant. Ikke rumdelt. 
 
Egenskaber: 
SilkFX teknologi:
Fugtabsorberende, temperaturregulerende, fri for husstøvmider, anti-bakteriel, åndbar, isolerende, allergivenlig og vaskbar ved 30 grader. 
SilkFX silke-fyldet har et naturligt lag af silkeprotein som beviseligt modvirker husstøvmider og virker antibakterielt. SilkFX silken absorberer og fjerner fugt fra dynen så barnet er tørt og varmt hele natten.
Oeko-Tex 100 Certificeret:
Test af tekstil for sundhedsskadelige stoffer.
 
nordic comfort junior pudeVedligeholdelse:
Pude og dyne kan vaskes på uld/silke-program (enzymfri sæbe) ved 30 grader og skal liggetørre. 
Kan luftes igennem i en KOLD tørretumbler i 5-10 min. 
 
Funktion i praksis:
Silken er økologisk opdrættet, men der laves ikke 100% økologiske dyner og puder da 100% af produktet skal være økologisk for at kunne kaldes dette. 
Som vi læser infoen om Silk FX teknologien, foregår det således: 
Morbærsilke af høj kvalitet renses og behandles med naturligt silkeprotein. Derefter afsluttes med en hemmelig teknik der gør at silken bliver vaskbar. 
Vi har spurgt ind til hvilken teknik, men dette er en forretningshemmelighed, så det forbilver måske ubesvaret. 
Det er egentlig ikke nødvendigt at vaske silkedynen for at holde husstøvmider borte, men det er (som med uld) populært at gøre alt vaskbart fordi vi er så vant til at alt kan vaskes. Måske det kan læses mellem linjerne at vi finder vask lidt overflødigt? Men da det er til børn, kan de jo tisse igennem. Et vaske-behov er skabt! Det næste dilemma er så om man kan vaske pletter af ved 30 grader. 
Desuden håber vi da at fyldet kan holde sin pladevats-form efter maskinvask? 
 
Dynen er lækker i kvaliteten og virker let, måske fordi fyldet er silke og derfor mere pladevats-agtigt.
Vi er vant til Moskusdun så vi kan bedst lide dynen let og alligevel dejlig varm – og det er denne dyne også. 
nordic comfort junior dreams silke dyneDer er flere søde detaljer tiltænkt barnets hyggelige verden. F.eks. står der søde beskeder på nogle af mærkaterne (se billeder), men der er også udformet små skyer, stjerner og hjerter af de små stikninger der holder fyldet hæftet til bolstret hen over hele dynen. 
Vores datter har det utrolig varmt om natten og sparker altid dynen af for at ligge med benene oven på den. 
Hun har i løbet af vinteren forsøgt sig med sin syntetiske helårsdyne, samt sin dun-sommerdyne – intet var passende til årstiden og hendes varme tilstand.
Silkedynen her bliver selvfølgelig også sparket af, men vi har bemærket at de gange den bliver på så er hun ikke svedig. Vi fortsætter med dynen vinteren ud. 
 
Dynestørrelse og sikkerhed: 
Sundhedsstyrelsen fraråder brug af juniordyne til børn under et år. Dette er bl.a. fordi barnet kan få det for varmt, uden at være i stand til at sparke dynen af selv. Varme = risiko for vuggedød. 
Vi har brugt juniordyne længe, fordi vores datter let sparker dynen af og en babydyne har virket for lille.
Det er selvfølgelig op til en selv, men man bør være opmærksom på sikkerheden – og vi vil ikke være årsag til misforståelser på dette punkt. 
Vil I læse mere om retningslinjerne for børn og sikkert sengemiljø kan I læse på side 21 i denne 2013 folder.
 
Bedømmelse:
Vi kan godt lide silkens egne allergivenlige fordele og det at der er testet for sundhedsskadelige stoffer i tekstilet (Oeko-Tex 100). Produktet er dansk designet, dog produceret i Kina. Men okay, det er jo i Kina de kan det der med silke. 
Vi har ikke noget imod at puden er 80% syntetisk fyld, da en pude med silkefyld må være meget flad at ligge på. Puden fremstår middel fyldig som en typisk juniorpude og er stadig allergivenlig. Datteren bruger kun puden under opsyn, da hun endnu er for lille til junior-pude. Pude-update vil følge.
 
Læser-bedømmelse:
En læser har testet dynen+puden på sin to-et-halvt årige søn, som normalt bruger kapok dyne:
Kvalitet:
"Når jeg mærker på dynen, er den ensartet, blød og med en god tyngde. Den er hverken for tung eller for let. Lige tilpas, synes jeg. Der er indsyet små søde ting rundt omkring på dynen: skyer, stjerner og hjerter. Disse tjener, så vidt som jeg kan se, til at indholdet ligesom holdes fast. Altså, den langfibrede mulberry-silke, som udgør 100 % af dynens fyld. Det er sødt og rigtig fint, og også noget der kan vække lidt begejstring ved et barn, tror jeg. Min dreng sagde i hvert fald 'Neeeej' og smilede, da han så det. Men ellers var han nu mere interesseret i at lege gemmeleg under den nye dyne. Jeg kan dog godt være lidt bekymret for dynens holdbarhed i det lange løb med denne lidt spinkle måde at fastholde fyldet i dynen på; kan jeg være sikker på at dynen om et år ikke ligesom klumper sammen nogle steder? De små skyer, hjerter og stjerner er jævnt fordelt over hele dynen, men de er som sagt små. Kan de holde fyldet ordentlig på plads? Det vil tiden vise. Kvaliteten føles i hvert fald rigtig god. Den mørkeblå kant rundt om dynen er flot, synes jeg, og det danske flag er også med. Jeg sætter pris på danske produkter, så her scorer dynen point: Et godt dansk kvalitetsprodukt med designfine detaljer."
Brugervenlighed:
"Puden, der hører med til dynen, er en rigtig god oplevelse. Den har samme pæne mørkeblå kant rundt, og så er fyldet altså ikke kun silken men også de silikoniserede polyester-mikrodun. Og det er et kløgtigt valg, ellers tror jeg den ville være blevet for flad. Den er dejlig floffy og blød, men ikke for høj eller fast for et lille barnehoved. Helt perfekt, synes jeg.  
Nordic Comfort klassificerer dynen som varm/helårsdyne. Det kan undre mig lidt, at man ligesom tager en skråstreg med i den vurdering. Hvorfor ikke enten eller? Nå, men det er vel et valg man har truffet og dem om det. Jeg synes måske det er lidt svært at vurdere, om den er for varm til reelt at kunne betragtes som en helårsdyne. Det er vel også helt vildt individuelt fra menneske til menneske. Vores dreng sover let køligt – ikke koldt, men i en sund temperatur. Han smider ofte dynen, men han ER også et varmt barn. Jeg tror dog, at han finder hovedpuden helt vildt dejlig. Han ligger sig med glæde ned på den med et 'aaaah' om aftenen; før havde han faktisk kun en babyhovedpude, da vi aldrig rigtig havde fået taget os sammen til at få fundet en ordentlig juniorpude til ham. Jeg tror rent faktisk, han sover bedre nu. Kan I mærke, at jeg er begejstret for den pude? Det er jeg virkelig. Den er så lækker. Men om dynen er for varm, er lidt svært at vurdere. Jeg synes, han smider den ikke nær så ofte, som dynen han havde før, og den var en noget tungere sag. Måske har denne dyne fra Nordic Comfort en anden lethed over sig, så barnet ikke kommer til at føle sig klemt nede. Hvis en dyne da kan fremkalde den fornemmelse."
Kan den anbefales:
"Jeg vil gerne anbefale denne dyne og især da hovedpuden, der følger med. Jeg synes, at produktet oser af designmæssigt overskud, som jeg håber også holder på den lange bane rent funktionsmæssigt (her tænker jeg på de små, søde figurer, der skal holde fyldet på plads), og så er det KUN fantastisk, at man har valgt at bruge økologiske materialer. Det sætter jeg virkelig højt. Der er ikke nogen finger at sætte på brugervenligheden; det er jo bare en dyne og en pude, færdigt arbejde. Sættet ankommer i en lille taske, hvilket også bare dufter godt af kvalitet. Man har lyst til at smide noget fint sengetøj rundt om dynen og puden og putte sit barn i det. Med god samvittighed!"
 
silkedyne juniorKonkurrencen er slut!
En læser-familie har testet et identisk junior-dyne+pude sæt. 
 
Barnet skulle være motorisk klar til juniordyne eller bruge juniordyne i forvejen, for at deltage i denne test.
(Motorisk klar = Kunne sparke dynen af selv. Læs hvorfor i testen.)
 
Spørgsmålene var: 
1) Barnets alder?
2) Hvilket dynemærke bruger barnet nu?
3) Hvilken juniordyne ville du have valgt, hvis vi ikke havde valgt for dig allerede? Se dette link (skriv link eller dynens navn).
 
Konkurrenceregler:
Denne konkurrence er hverken sponsoreret, støttet, administreret af, eller associeret med Facebook.
Vinderen trækkes blandt alle kommentarer herunder, torsdag d. 30/1, kl. 18. Det er tilladt at deltage én gang. 
Vinderen tester produktet og ejer først dette, når det er bedømt pr. mail til Gylp&Glamour. Vi bruger bedømmelsen i dette indlæg. 
Se deltagelseskrav for vinderens testning.
 
Ps. Vi er ikke betalt af Jysk, vi har dog fået sponsoreret produkterne til testen. Jysk har intet at gøre med vores evt. konkurrence-spørgsmål, dette er udelukkende til brug for Gylp&Glamour. Vores holdninger er altid vores egne, sponsorat eller ej, da vi selv udvælger vores test-leverandører ud fra vores mange kriterier til et givent produkt & forholder os konstruktivt til det testede.
 
Fjern fluebenet i din kommentar for ikke at opslå på din facebook-profil. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *