Regler

Ønsker du at teste produkter med os, så læs følgende: 
 
Du deltager i en konkurrence om en produkttest på menu-knappen 'Vind' – du må deltage i alle de konkurrencer du vil, på en gang. Du kan deltage fra en smartphone eller en computer. Det virker ikke på en iPad. Du kan sagtens vinde flere forskellige produkter, det er sket før. 
 
Vi har tre simple krav til dig som vil teste : 
1) Deltagertype.
2) Testning af produkt.
3) Kontakt os når du har vundet.
 
1) Hvem kan deltage:
Vi tester produkter til børnefamilier. 
Deltagerne er først og fremmest forældre, både når der deltages på vegne af egne børn og når produkterne er tiltænkt forældrene selv.
Er du forælder kan du hoppe til punkt 2 nu. 
 
Er du ikke forælder:
Alle kan i princippet deltage, men tester du et produkt til børn skal du selv være i direkte relation til test-barnet.  
Dvs. du er enten værge, bedsteforælder eller anden tæt relation som opholder sig sammen med barnet dagligt (i visse tilfælde – såsom dyne-test – også om natten).
Er du f.eks. bedsteforælder og vil gerne teste et produkt med barnebarnet, råder vi dig til at lade barnets forældre deltage i konkurrencen i stedet for (medmindre du selv er i så tæt relation til barnet dagligt at du kan stå for testningen). 
Daginstitutioner, døgninstitutioner, dagplejere og barnepiger kan i visse tilfælde også deltage.
Er du i tvivl, kontakt os her
 
2) Testning af produkt:
Når du vinder retten til at teste et produkt, siger du ja til følgende: 
Du lover at besvare fire spørgsmål pr. mail – først derefter er produktet dit. 
Men husk at maile besvarelsen til os.
 
Hvad bruger vi dine besvarelser til?
Vi bruger din besvarelse nederst i vores egen test, så andre kan læse om din vs. vores vurdering af brugervenligheden.

Hvad handler spørgsmålene om?
De fire spørgsmål omhandler udelukkende brugervenlighed og design, set fra din personlige vinkel som forbruger/forælder. 
Vi har allerede taget os af research på alle andre fakta om produktet, som du kan læse i vores test. Finder du ikke svar på dine evt. spørgsmål til produktet du tester, er du velkommen til at spørge os pr. mail

De fire spørgsmål du tester ud fra ser pt. således ud:
1) Hvordan er kvaliteten og designet af produktet? (Hvordan er det at røre ved, tage fat i, se på. Giver designet af produktet mening i praksis?)
2) Hvordan er brugervenligheden? (Plusser og minusser ved brug. Hvordan var produktet at lære at bruge? Hvad undrer dig, fungerer ikkke ved produktet? Hvad er godt ved produktet?)
3) Kan produktet anbefales? 
4) Evt. kommentarer til testningen, eller produktet, mm. …negativt som positivt.
 
Du bedes holde din besvarelse kort og personlig. Skriv din mening om produktets brugervenlighed og design – kort og kontant. Vi forlanger ikke en lang rapport og der er desværre ikke plads til den, under den af os skrevne test af samme produkt. 
 
Billeder: 
Du må meget gerne medsende billeder af tesproduktet i brug – hvorvidt dit barn er med på billedet eller ej, er op til dig. Det kan også være et stemningsbillede af produktet i dit eget hjem.
Vi fremviser aldrig billeder af børn der er let påklædt, da vi ikke vil støtte op om dette på nettet, derfor tænk over hvor påklædt dit barn er. 
Vi bruger dine billeder til opslag på vores facebookside. Ønsker vi at bruge billederne til andet, spørger vi selvfølgelig dig om lov først – og du må gerne takke nej. Vi bruger ikke dine billeder til kommercielle formål, det er alene for at henlede fokus på vores egen side og tests. Vær dog opmærksom på at billeder postet på nettet altid kan deles af andre. 
 
Der er pt. ingen deadline for din besvarelse, dog ser vi gerne at du har testet produktet længe nok til at kunne danne dig en mening ud fra et godt afprøvelsesgrundlag. Derfor, brug mindst en uge på testen – gerne længere! Går der måneder, skal vi nok kontakte dig. 
 
3) Kontakt os når du har vundet:
Vi opslår vindere på instagram med navnetag, samt i bunden af den test som konkurrencen var i. 
Det er dit eget ansvar at tjekke om du vandt, samt maile os med din adresse+tlf nummer når du har vundet. 
Har vi ikke hørt fra dig inden 14 dage, giver vi testproduktet videre til en anden. Ønsker du at være sikker på du er til at få fat i er du altid velkommen til at vedlægge din mail eller dit instagram navn i din konkurrence-besvarelse. 
 
Lovlige konkurrencer:
Vi er imod konkurrence-spam på facebook: Du kan derfor undgå at dele din deltagelses-kommentar (på din egen facebook profil), ved at fjerne fluebenet i konkurrence-kommentarfeltet når du deltager.
Se facebooks konkurrenceregler her og få viden om hvorfor det er ikke er tilladt at dele konkurrencer på facebook – noget de fleste sider desværre påkræver dig.

Følg os:
Følg os på instagram for første hints om kommende konkurrencer og deltag direkte på instagram. 
Følg os på Bloglovin' hvis instagram ikke er noget for dig – så får du altid en email med nye posts fra os og misser ikke en konkurrence. 
 
Ps. Denne info-side er skrevet da rigtig mange spørger ind til hvad der kræves for at teste et produkt. Har du flere spørgsmål er de velkomne herunder eller pr. mail.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *