Silvan – Altan

tegning altanVi har i samarbejde med Silvan piftet vores altan op med et nyt altangulv og charmerende flotte vægge. 
 
Nu blev det altså tid til at tage sig af altanen, som trængte til vores helt eget personlige præg. Vi har nu lagt sidste hånd på værket og vil vise jer at man ikke behøver at være professionel håndværker, for at være kreativ og skabe noget nyt i eget hjem. 
 
Til selve altan gulvet har vi valgt et materiale som hedder komposit. Det har vi gjort fordi vores altan er sydvendt og derfor vil blive udsat for utrolig megen sol hele året rundt. Min erfaring er ud fra andet jeg har set hvor valget har stået på hårdttræ, at brædderne slår sig utrolig meget… og derfor har vi givet kompositten en chance. Kompositten skulle give sige i længde og brædde, men burde ikke slå sig på samme måde som hårdttræ.
 
Men hvad er komposit så egentlig? 
 
Den komposit vi har anvendt fra Silvan hedder Kirkedal og kommer fra Treetops.
Kirkedal komposit består af følgende: 
60% træ (poppel),
30% HDPE
10% proces additiver (farve og UV-stabilisator m.v).
 
Komposit har den egenskab at den ikke rådner, ikke har nogen synlige knaster som falder ud, ingen svindrevner, ingen harpiks og den revner ikke med tiden.
Kirkedal komposit er udviklet til at nå en styrke som er god til det skandinaviske klima og kan ikke angribes af råd, svamp eller insekter.
Den er også CE og FSC mærket.
 
Vores altan er 8.76 meter lang og 1.56 meter bred. Den er kompromiet for at gå fra hus og have til lejlighed med altan. Derfor skal hver eneste m2 udnyttes til fulde og det har været et rigtig dejligt projekt.
 
 
For at komme i gang har vi skulle bruge følgende:
22 stk. Kirkedal komposit terrassebrædder 
11 stk. Kirkedal komosit strøer
1 stk. Kirkedal komposit dækliste
3 pk. Kirkedal komposit clips
1 pk. Kirkedal komposit start beslag
1 pk. Kirkedal komposit slut beslag
0,75 l. Kirkedal komposit imprægnering
2 stk. akrylplader
1 tube Deko Bond Seal akryllims fuge
 
 
Ud over det har vi brugt følgende til de opsatte pyntevægge:
3 stk. RAW Radiata Pine krydsfinersplader
1 pk. udendøres spånskruer
12 stk. Expandet Rosett plugs 
4 breve Mahogni bejdse
1 sæt pensler
 
 
Af værktøj har jeg brugt følgende:
1 stk. Stanley kap/geringsav 
1 sæt Staney borsæt
1 stk. Bosch skruemaskine
1 stk Bosch stiksav
1 stk. fugepistol
 
altan
 
Da alle materialer var bestilt/afhentet og ferien var startet, gik projektet i gang. Det tog ni timer i alt for en enkelt mand. Det hele er lagt forbandt, hvilket betyder at når man afkorter et bræt så ligger man resten som starten i den anden ende og sådan bliver man ved. Det giver et flot resultat men også styrkemæssigt har det en klar fordel, frem for at have alle samlingerne på rad og række.

 
Vejledning:
Treetops, som er leverandør af netop vores gulv, har en terrassebegrenger som regner ens materialer ud for en – og den virker upåklageligt. Du kan finde den her.
Man starter med at tilpasse og lægge sine strøer ud. (strøer er de "lægter" man lægger sine planker på) Det anbefales at de lægges med maks 40 cm i mellem hinanden og hvis der skal stå tunge ting som fx. en grill, så gerne 30 cm.
 
Start med at skrue starbeslagene på. Så lægger man sit første bræt ud og et til efterfølgende. Hvis det allerede her er for langt skæres det til og så lægger man den afskårene "stump" som det første bræt i næste række.
 
Jeg gjorde så det næste trick, at jeg lagde det første bræt i anden række og skubbede de små clips ind fra enden i det antal der skulle bruges og så skubbede jeg dem hen på deres plads og skruede dem fast. Man kan nemlig ikke rigtig få dem i oppe fra, da de næste så hele tiden falder ud. 
Man vil opleve at når man lægger sine planker forbandt, vil der være steder hvor to brædder mødes hvor der ikke ligger en strø. Her har jeg haft ekstra strøer som jeg skar ud i en ca. 30 cm. som jeg lagde ind under hver bræt. Køb derfor gerne nogle ekstra strøer til dette formål og kig evt. på min arbejdstegning (oppe i toppen), som så fint viser hver jeg mener.
 
 
Facts som er vigtige at overholde:
  • Der må maks være 5 mm. mellem brædderne, dette sker automatisk ved brug af clips.
  • Maks 40 cm. mellem hver strøer.
  • Hvis der er endesamlinger i mellem to brædder, skal hver bræt have sin egen strø at hvile på. De to brædder må ikke dele en clips. 
  • Det er meget vigtigt at der holdes afstand til faste bygningsdele, murværk, stolper ect. på minimum 15 mm i længderetningen og 7 mm i bredderetningen. Ellers har brædderne faktisk styrke til flytte vægge (de vil jo give sig).
altan
 
Ikke alle altaner og terrasser er ens og vi vil derfor alle støde på hver vores udfordringer hen ad vejen. I vores tilfælde havde vi en altan med en skydedør og en alm. dør som ikke var monteret lige højt og det betød at jeg måtte være kreativ i den ene ende hvor jeg altså kun havde 5 mm. til strøer istedet for de 30mm. som TreeTops strøer er. Derfor kan i se på billederne at jeg har brugt akrylplade som jeg har fået skåret op i Silvan i den længde de skulle være og så 10 cm. bredde lige til at kunne give en limfuge. En limfuge som vel at mærke kan lime på plastmateriale og som kan bevæge sig da kompositten vil arbejde ved temperaturskift. Dette er blot vores kreative måde at løse vores udfordring på, til inspiration for andre med samme type udfordringer på en drømme altan. 
 
altan altan altan  
 
Strukturen i plankerne er flot og det hele er ganske simpelt og overskueligt at arbejde med. Med det omtalte værktøj kan man altså lave sine gulve præcis som man ønsker det og det kræver ikke professionelle skills at arbejde med det. Man kan evt. låne værktøjet af bekendte, eller leje det. Har man hus er det altid en god investering, da det kan bruges i mange henseender, til mange andre projekter fremadrettet. 
Vores altan tog 9 timer at lægge… og det var med diverse pauser. Egentlig havde jeg sat en 3-4 dage af til projektet, så jeg blev positivt overrasket over hvor let det var at arbejde med. På med noget musik, lidt koldt at drikke og så er det bare fremad.
 
 
Til slut har vi givet det en gang imprægnering af TreeTops eget. Dette beskytter mod olie, fedt og snavs. Ligeledes anbefales det at man giver den en rens en gang årligt som renser og bekæmper alger, skimmel, mug og snavs. Især hvis ens altan/terrasse ikke er overdækket. Impræneringen er meget vandig og har ingen lugt, hvilket jeg altid værdsætter en del når jeg skal arbejde med den slags.
 
Terrassebrædderne fåes i farverne: ​
  • Sort
  • Grå
  • Kaffe
  • Rød
  • Lys Teak
  • Mørk Teak
Vi har valgt den røde, da alt andet træværk er Maghogni. Vores ene endevæg er dog mørkolieret Teak.
 
Til de to pyntevægge har jeg blot fået skåret plader ud i silvan, givet en gang bejdse og hængt dem op. Jeg anbefaler at man skruer sine lægter op lodret, så evt. vand ikke ligger vandret på ens lægte bag ens pyntevæg og får det hele til at rådne med tiden. 
 
Som en lille bonus viser vi her hvordan vi har lavet vores egne plantekasser til altanen. Egentlig orkede vi ikke at lave vores egne og var villige til at betale os fra det, men da vi opdagede at der ikke findes altankasser på markedet i stil med disse, ja så var vi jo tvungen ud i endnu et "gør det selv" projekt. Altankasserne vi har plantet i, er også købt i Silvan og har smart vandingssystem således at man hele tiden kan følge med i hvornår det er tid til vandning. Kvaliteten er i top på disse kasser og kan klart anbefales frem for en billigere løsning andetsteds fra. 
Vores datter gav selvfølgelig en hånd med til det sidste. 
 
 
 
Til altankasserne brugte vi følgende materialer:

 

Spørg endelig hvis der er noget du er i tvivl om. Vi træffes bedst på instagram

Se også hvordan du lægger terrasse fliser her

 

Materialerne i dette indlæg (bortset fra altankasser) er sponsoreret af Silvan. Vi har ingen interesse i evt. øget salg af de omtalte produkter. Vi ønsker blot at inspirere til DIY på terrassen eller altanen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *