Smartbake – dej til døren


smartbakeJeg har testet Smartbake, sponsoreret af Smartbake.dk.
Et koncept hvor man får tilsendt dej klar til brug.
 
Ideen her er at man en valgt fredag får en køleboks leveret direkte til døren, med perfekt tempererede deje til brød og kager. 
Jeg har valgt at teste Glutenfri boksen, hvor man for 279,- får to slags bolledej, en rugbrødsdej og en muffindej. Vælger man en almindelig basis kasse er prisen ned til 169,- for 5 x dej. 
Hvis du straks tænker at det er ret mange brød der skal bages og spises samtidig, så kan jeg heldigvis nævne at dejene kan ligge tre dage på køl, samt fryses. 
Jeg vil anbefale at man overholder hævetider og temperatur anbefalinger under forberedelsen, som de er beskrevet på følgesedlen, ellers får man ikke det bedste resultat. Muffins er der alt for lidt dej til, det blev desværre ikke bedre efter jeg påtalte dette over for Smartbake og forsøgte med næste kasse igen, der bliver ca. fem stk. af den glutenfri variant og dejmængden virker alt for sparsom. Men ingen problemer med de andre deje, der er der fin portion til rådighed. 
Basisdej kan bruges til alt fra boller og franskbrød, til pizzadej.
 
Jeg synes konceptet er smart. Man slipper for det mest besværlige arbejde med at blande dejen plus opvasken derefter og det meste af hævningen er klaret. Jeg er ikke den store fan af de fleste glutenfrie deje på markedet, for jeg elsker desværre hvedemel. Men, når hævet tilstrækkeligt, så smager muffins fra Smartbake faktisk ret godt. Flere af dem tak. 
Jeg ville nok købe en basis kasse med gluten næste gang, men det er jo en smagssag. Uanset hvad, så virker konceptet efter hensigtet, der spares tid, opvask og besvær – det er smart! 
 
Indlægget er ikke betalt, men produktet er sponsoreret. 

smartbakesmartbakesmartbake

smartbakesmartbake kerneboller

smartbake glutenfri rugbrødsmartbake glutenfri muffinsmartbake glutenfri rugbrødsmartbake muffins glutenfri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *