Sophie Giraf

 

sophie girafVi har testet den franske 'Sophie Giraf' samt 'So'Pure Nusseklud', sponsoreret af SophieGiraf.dk
 
Hvad er det:
'Sophie Giraf' er lavet i 100% naturgummi fra hevea træet. Bidegiraffen er farvet med ugiftige plantefarver. Den er et sikkert hit blandt de yngste & så allerede dagens lys i 1961! Giraffen har vundet en pris i 2013, for bedste legetøj i aldersgruppen 0-2 år. Ftalat-, BPA- og giftfri. Blandt tillægsprodukterne til gummi giraffen Sophie, har vi også testet en økologisk Nusseklud/Sutteklud i bomuldsfrotté. 
 
Hvad kan de:
– 'Sophie Giraf' er god for den tidlige indlæring & udvikling af barnets sanser. 
– 'So'Pure Nusseklud' er et tryghedsredskab med snor og lomme til evt. sut. 
 
Funktion i praksis:
Sophie er 18 cm høj & lavet af blødt hevea naturgummi. Sophie Girafs ben & hals er gode at gribe fat omkring & hendes ører, gode at tygge i. Hun kan bruges til ømme gummer. Når du trykker på Sophie siger hun en pivelyd for at stimulere høresansen. Hendes pletter stimulerer udviklingen af synssansen, samt har en mere nobret struktur end resten af hendes overflade, hvilket stimulerer følesansen. Sophies glade mund er med til at gøre baby tryg ved hendes tilstedeværelse & så kan baby trygt gnaske i hende, uden at vi forældre skal bekymre os om diverse ftalater, BPA & andre farlige giftstoffer. Hevea gummiet smager & dufter rart, helt naturligt. 
sophie giraf suttekludDet eneste negative vi kan finde, er at gummiet tiltrækker lidt snavs fra omgivelserne, men Sophie kan jo tørres af eller forsigtigt skylles.Vi har forsøgt os med at koge hende for at sterilisere hende, dette kan ikke anbefales. Hun mistede sin pivelyd, da der kom vand ind i hendes pivelyde-hul. Det kunne vi have sagt os selv, men så har vi da testet dette for jer. 
Bemærk at der er falske Sophie Giraf i omløb på nettet. Dette betyder at man ikke kan garantere hvilket materiale og evt. hvilke giftstoffer der er i kopierne, hvorfor man bør sikre sig at man køber en original. 
 
Vi har ligeledes testet Sophie Giraf 'So'Pure Nusseklud' i 100% økologisk bomuldsfrotté, med fyld af majsfibre. Dette gør at produktet er fri for skadelige stoffer & minimerer risikoen for allergi. En sutteklud er jo trods alt en klud babyen sutter på & har helt oppe i sit ansigt & i hænderne, hele tiden. På maven har suttekluds-giraffen en lille lomme med et bindebånd til at binde en eventuel sut fast i, så den ikke bliver væk i løbet af natten, eller ryger ud af klapvognen ubemærket. Det er nu meget smart tænkt, selvom vores datter er gået helt væk fra brugen af sutter.
 
nusseklud sophie girafBedømmelse:
Sophie Giraf er blevet en vaske ægte klassiker herhjemme & vores datter elsker hende. Sia har haft stor glæde af giraffen siden vi fik Sophie da Sia var ganske spæd. Glæden er stadig stor når vi finder Sophie frem fra tasken når vi f.eks. er på tur. 
Suttekluden er blevet hendes bedste sove-dyr. Denne sutteklud vil vi, ligesom giraffen, anbefale til alle mødre med små bebser. Vores datter er dybt afhængig af sin elskede sutteklud som hun sover med helt oppe i ansigtet, hver eneste nat. Vi har svært ved at at få lov at vaske den, fordi den altid er i brug. Den er virkelig blød! 1,5 år gammel (billedet med hatten) og den er stadig hendes bedste ven. 
 
sophie la girafe oh so pure nusseklud
 
Ps. Vi er ikke betalt af Sophiegiraf.dk, vi har dog fået sponsoreret produktet til testen.Vores holdninger er altid vores egne, sponsorat eller ej, da vi selv udvælger vores test-leverandører ud fra vores mange kriterier til et givent produkt & forholder os konstruktivt til det testede. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *