Struer – Hængeparasol

struer hængeparasol jyskVi har testet Struer – Hængeparasol, fra Jysk.dk.
 
En kvadratisk og justerbar parasol.
 
Materiale:
Stang: Aluminium. Sejl-dug: Polyester. Fod: Plast. 
Bredde: 300 x 300 cm, højde: 295 cm. 
Alle dele er sorte. Otte ribber i parasolskærmen. 
 
Funktion i praksis:
Denne parasol er firkantet og har en solid fod, med en stabil og kraftig stang placeret ude i siden. Parasollen er en hængeparasol der er modstandsdygtig over for vind fra alle sider. 
 
Justering:
Justering af parasollens vinkel, gøres ved først at køre parasollen op ad stangen (med et kraftigt håndtag) til passende højde, hvorefter man (ved at dreje på et håndsving) folder parasollen ud. Herefter bruger man fodpedalen til at dreje og placere parasollen over f.eks. et havebord. Til sidst kan man (med et tredje håndtag) gradvist vinkle parasolskærmens hældning fra vandret til skrå, 0 – 60 grader.
Da parasolstangens vinkel kan justeres i trin (hvor den låser så den ikke bliver taget ud af positionen af vinden), kan man således bruge dette til at placere skærmen så man f.eks. delvist dækker havebordet til dem der gerne vil have skygge. Vi kender jo alle dilemmaet med at nogle ønsker sol og andre skygge, når man sidder til bords.
Parasollen er let at folde sammen igen og der er bånd påsyet, med velcro til at holde skærmen sammen. Det svære ligger i at trække betrækket over skærmen hvis man ikke skal bruge den i længere tid, fordi parasollen er så høj. 
 
Fod:
Foden er en kæmpe stor og klodset firkantet plastik-dunk man fylder med vand eller sand. Størrelsen må være for at kompensere for den store 300 x 300 cm parasolskygge som har brug for en solid fod når vinden blæser. Størrelsen virker relevant for blæst, da vi ikke har oplevet at parasollen lader sig kue af selv kraftige vindpust.
Foden har en ringformet plastkapsel om fodens midte som godt kan sidde løst, men den kan heldigvis klikkes fast uden større besvær og bliver ikke løs af at man bruger fodpedalen som den støder op til.
 
Flytning af parasollen:
Lad os sige det som det er – parasollen er et monstrum at rulle ud til sin placering på græs, fliser eller lignende underlag. Der hører en metal-vire med et lille håndtag med, som man kan trække foden i. Disse er gemt under en klap på fodens overside. Foden er tung og kan ikke rigtig klare at blive trukket på blødere underlag. Denne metal-vire knækkede da vi trak parasollen på ujævnt græs. Der skal altså et stabilt underlag til for at det kan lade sig gøre at trække parasollen rundt til forskellige placeringer.
Vi har derfor valgt en fast placering ved siden af terrassen, hvor parasollen kan dække den ca. 10 kvadratmeter store terrasse. Da parasolfoden dermed står i vejen for vores hæk som er ved at vokse op omkring terrassen, har vi i planerne at bygge en trækasse om foden hvorpå vi kan sætte krukker med f.eks. krydderurter. Dette vil nemlig sagtens kunne lade sig gøre uden at hindre parasollens drejelige funktioner, da disse starter højere oppe på stangen. En stationær løsning på en ujævn græsplæne. Havde vi haft fliser var dette ikke et problem. 
 
Opbevaring:
Parasollens skærm er vandafvisende samt UV-behandlet. Der hører et overtræk med som man kan bruge som vejrbeskyttelse, når parasollen ikke er i brug. Det dækker dog kun selve skærmen. Da parasollen er knap tre meter høj hører der en stang med som man bruger til at afmontere overtrækket med. Denne stang har en lomme i parasol-overtrækket så den ikke bliver væk når parasollen er pakket ind. 
 
Design:
Når man snakker om en firkantet parasol eller en hjørneparasol, så er det let af forestille sig at stangen er placeret i et hjørne af parasollens skygge. Men det er altså ikke tilfældet her. Det gav os lidt udfordringer med at finde det perfekte sted til parasolfoden. Sådan en detalje skal man være opmærksom på når man køber en parasol, hvis man ønsker at den ikke skal have stangen i midten af parasollen. Der er åbenbart flere måder at montere en parasolfod på, end man måske skulle tro. 
 
Bedømmelse:
Struer er blevet vores nye ven i varmen.
Det kan godt være at den er tung og klodset at se på, men den holder os kølige i skyggen og går ikke i stykker i vinden. Den er let at justere når først man har fundet det perfekte sted at stille den. 
 
Se i øvrigt test af havemøbelsættet her
 
struer hængeparasol struer hængeparasol struer hængeparasol jysk struer hængeparasol hjørneparasol firkantet parasol haveparasol jysk parasol struer hængeparasol struer jysk struer hængeparasol jysk struer hjørneparasol jysk struer hængeparasolparasol jysk  struer jysk parasol hængeparasol struer hængeparasol struer hængeparasol struer hængeparasol jysk fod3  
 
Ps. Vi er ikke betalt af Jysk, vi har dog fået sponsoreret produktet til selve testen, efter eget valg. Vores holdninger er altid vores egne, sponsorat eller ej, da vi selv udvælger vores test-leverandører ud fra vores mange kriterier til et givent produkt og forholder os konstruktivt til det testede. Vi har ingen økonomisk interesse i evt. øget salg af de testede produkter. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *