Tukluk – Magnetisk Legegulv

 
Vi har testet Tukluk – Magnetisk Legegulv fra TukLuk.

tukluk legegulv magneter oekotexHvad kan det:
Tukluk Magnetisk Legegulv består af trekantede moduler man kan bygge huler og legegulve af – i flere dimensioner. 
 
Materiale: 
Modulerne består af TÜV-testet polyurethane skum og Oeko-Tex 100 certificeret microfiber betræk, med lynlås. Hvert modul er en ligesidet trekant, med en tykkelse på 5,5 cm og en sidelængde på 100 cm. På hver sidelængde er der sikkert monteret 16 stærke magneter (i to baner af otte stk.) så måtten kan hæfte sig fast til to måtter på hver sidelængdes kant. Dvs. i alt 48 magneter pr. måtte, der tillader måtterne let at hæfte sammen. 
 
Sikkerhedsnote:
tukluk legegulv legemåtte magneter legehuleDer er en general lovpligtig note om alle produkter der indeholder magneter:
Hvis en magnet sluges skal man straks søge læge, da dette kan blive livsfarligt hvis en magnet tiltrækker andre magneter eller metalgenstande i kroppen. 
 
Vedligeholdelse: 
Betrækket kan maskinvaskes ved 30 grader. Det frarådes at tørretumble, stryge eller vaske ved højere grader da høj varme kan skade magneternes effekt. Vi synes dog at microfiberen virker smudsafvisende og den kan let aftørres med fugtig klud, fnugrulle eller støvsugerens møbel-mundstykke. Det lilla billede her til højre viser en støvsugning på venstre side og en ikke rengjort højre side med hundehår og hverdags-fnuller. Det er altså nemt nok. 
Vi synes at lynlåsen er lige lille (og potentielt skrøbelig) nok, hvis man vælger at vaske stoffet tukluk legegulv legemåtte magneter legehule rengøringog det evt. kryber en smule. Vi vasketester dog ikke før det er nødvendigt og indtil nu har alt kunne klares med støvsuger eller fugtig klud til pletter.
Der er forskel på farvere og hvor smudsbelagte de ser ud i skarpt dagslys. Vi finder den røde (ja det er dens farvenavn) pænest i forhold til de mørkere farver, efter et par dages brug uden rengøring. Betrækket er nogenlunde at montere af og på madrassen, selvom magneterne gerne vil finde sammen. 
 
Funktion i praksis:
Vi mødte Tukluk på en messe og var straks fuldstændig vilde med dem. Vi tøvede ikke længe med at købe disse trekantede moduler, da vi mener at det er et interessant alternativ til de typiske stive og farvestrålende tynde puslespil-lignende EVA-legegulve. Det blev en julegave fra os forældre til den lille. Der findes pt. 10 betræk-farver. Vi har udvalgt fem farver vi kunne matche ind i vores hjem og købt to af hver. 
tukluk legegulv legemåtte magneter legehule
Det der især adskiller Tukluk fra andre legegulve er, at man kan bygge tredimensionelt.
Magneterne i hvert modul er så stærke at man kan bygge huler. Modulerne kan med støtte fra hinanden stå stabilt nok til at de ikke vælter når børnene møver rundt og leger med dem. Direkte belastning så som at læne sig op af et modul som ryglæn når man leger hule, holder dog ikke helt. Som vægge og tage fungerer de fint. Madras-skummet er en fast polyurethane som føles behagelig og at ligge på, samt beskytter godt mod træk fra gulvet. Skummet rejser sig hurtigt selvom en voksen lige har stået på det. Vi har brugt en måtte under vægten af en børnerutsjebanes ende og dette var måske lidt mere end hvad skummet burde kunne klare. Efter en uges tid tog vi rutsjebanen af og skummet rejste sig alligevel langsomt til alle tegn på tryk forsvandt. 
Billederne (nederst på siden) viser fint nogle af de mange kreative muligheder med Tukluks, men vi har også et par andre måder vi selv bruger dem på til daglig, som ikke er vist her.
tukluk legegulv legemåtte magneter legehuleSom rent legegulv er 10 Tukluks genialt, da legegulvet derved bliver stort nok til både at rumme forældre, børn og legekammerater. Det fungerer godt som slængegulv med gæster, eller som madras til en mor-morgenlur når den mindste er frisk, før dagen overhovedet er begyndt.
Hulebygning er sjovt i alle aldre. Vi bygger huse og huler af forskellige størrelser. Nogle gange lukker vi hulens dør så der bliver helt mørkt, men så tænder vi en lille lampe derinde. 
Vi stabler modulerne til kravle-trappe, så det mindre barn kan kravle op af trinene og møve sig ud over kanten fra øverste trin. På børneværelset bruger vi to stk. som blødt landingsgulv for rutsjebanen. 
Man kan også stable nok til et blødt bord til en bærbar når der skal arbejdes og stables med klodser på en gang. Modulerne købes desuden enkeltvis, så man selv kan vurdere hvor mange man har behov for. 
 
tukluk legegulv magnetgulv legemåtte legehuleBedømmelse:
Vi har testet Tukluk i knap tre måneder og vi er stadig meget begejstrede for dem – hver eneste dag. De er ikke blevet kedelige, vi finder faktisk på nye ting med dem som tiden går. Overraskende nok er de endnu ikke gemt væk, da de ikke (som så meget andet) er irriterende at have liggende på gulvene. Har vi gæster slænger vi alle bare på dem, hvilket er praktisk når sofaen er for lille. Gulvet fungerer også rigtig godt til de helt små der skal lære at ligge på maven eller kravle. 
Det er en investering, men vi forstår prisen, da både skum og betræk er af langtidsholdbar kvalitet, samt at så mange magneter bestemt ikke er billige. Se vores videoer her: Motorik, rutsjeunderlag.
 
Spørgsmål er velkomne herunder.
 
Ps. Vi er ikke sponsoreret eller betalt af TukLuk. Vores holdninger er altid vores egne, sponsorat eller ej, da vi selv udvælger vores test-leverandører ud fra vores mange kriterier til et givent produkt & forholder os konstruktivt til det testede. Vi har ingen økonomisk interesse i et evt. øget salg af de testede produkter. 
 
tukluk legemåtte tukluk legegulvtukluk tumlemøbel legegulv skumgulvtukluktukluktukluktukluktukluktukluktukluk legegulv legemåtte magneter legehuletukluk legegulv legemåtte magneter legehuletukluk legegulv legemåtte magneter legehuletukluk legegulv legemåtte magneter legehuletukluk legegulv legemåtte magneter legehuletukluk legegulv legemåtte magneter legehulelegegulv legemåtte tukluktukluk legegulv tumlemåttetukluk legegulv legemåtte magnetisk oeko textukluk legegulv bobles motorik ringe tukluk legegulv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *