Voksi – Sommerdyne Silke

1Vi har testet Voksi sommerdyne fra Voksi.
 
Materiale: 
Dyne med 300 gram 100% Mulberry silke. Dynevår i 100% bomuld.
 
Funktion i praksis: 
En Voksipose er en rigtig god investering, hvis man bruger tid på at sætte sig ind i hvordan den fungerer. Jeg tror at enten er man til det, eller også er man ikke. Vi er helt klart til det og i den forbindelse har vi selvfølgelig testet Voksis egen sommerdyne i en Voksi Classic pose, således at posen kan bruges hele året rundt. 
Selve dynen er i sig selv tyndere end den medfølgende uld-dyne hvilket gør Voksiposen mere "medgørlig" når barnet skal puttes. Ud over det er den lavet i lækkert silkemateriale som har fantastiske egenskaber mht. sved, isolering og allergi.
  • Silke er temperaturregulerende, hvilket i sig selv er dejligt når man skal putte de små. Silken absorberer og afleder fugt så ens barn ikke vågner helt svedigt op en varm sommerdag, fordi man ønsker at det ikke får træk og derfor har puttet det i voksien. 
  • Silke er åndbart og antibakterielt. 
Bedømmelse: 
Vi er rigtig glade for sommerdynen grundet overnævnte egenskaber og det er en stor fordel når barnet bliver størrer at voksiposen ikke er så stor med sommerdynen i. Vi har også et meget varmt barn og har faktisk brugt sommerdynen næsten hele efteråret med. 

Voksi Silkedyne Voksi Silkedyne

Ps. Vi er ikke betalt af Voksi, vi har dog fået sponsoreret silkedynen til testen. Facebook har intet at gøre med vores evt. konkurrence-spørgsmål, dette er udelukkende til brug for Gylp&Glamour. Vores holdninger er altid vores egne, sponsorat eller ej, da vi selv udvælger vores test-leverandører ud fra vores mange kriterier til et givent produkt og forholder os konstruktivt til det testede. Vi har ingen økonomisk interesse i evt. øget salg af de testede produkter. Produkter til konkurrencer er altid sponsoreret direkte fra firmaet der ejer produkterne, til vinderen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *